Psyko- & Kropsterapi


Det er vigtigt at kroppen er i balance for at opnå den ønskede graviditet. Dybtegående samtaleterapi og bioenergetiske øvelser kan være gavnlige til at styrke din mentale og følelsesmæssige tilstand, hvorved det bliver løsnet op for de psykiske blokeringer og evt. traumer, som næsten altid er koblet til fysiske spændinger. At få løst op for disse spændinger fjerner et af de elementer som måske er med til at blokere for din graviditet.

Undersøgelser peger på at stress og ubearbejdede traumer kan sætte sig som blokeringer i nervesystem/bevægeapparat, så opnåelse af graviditet vanskeliggøres. I forbindelse med traumatiske eller stressende begivenheder reagerer nervesystemet med at trække muskler sammen (særligt psoasmusklen) for at beskytte kroppen mod den oplevede fare. Hvis ikke disse spændinger forløses kan det påvirke kredsløb og hormonbalance og derved medvirke til at mindske chancerne for at opnå graviditet.

"Jeg hedder Helle Bobjerg, jeg er uddannet Gestalt psykoterapeut MPF og har specialiseret og efteruddannet mig indenfor fertilitet og krop og psyke. Jeg er gift og har 3 børn, som alle er kommet til verden ved hjælp af IVF-behandling.

Via min egen erfaring med fertilitets-behandling og som terapeut ved jeg, at det mentalt og følelsesmæssigt er en vanskelig periode at gå igennem et fertilitetsforløb. Her er det utrolig vigtigt at have en stærk mental støtte, hvor du kan dele og arbejde med de tanker og følelser der opstår undervejs.

Jeg arbejder med gestaltterapi som er en oplevelsesorienteret, eksistentiel form for psykoterapi, hvor jeg altid har det kropslige aspekt med. Min tilgang er holistisk, hvilket vil sige at jeg ser på det hele menneske - at alt hvad vi oplever påvirker og har en sammenhæng for os - både de indre og de ydre faktorer".

Special tilbud og tidsbestilling

I forbindelse med et fertilitetforløb tilbyder jeg en specialpris på terapiforløb - se mere under priser.

For yderligere information kontakt mig venligst på:

Tlf: 31 75 22 23 (du kan altid indtale en besked, hvis jeg er optaget) eller på mail: hellebobjerg@me.com